Let på fødderne: Se fantastiske Margrethe i imponerende tempo på dækket
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe har nydt en herlig dag på kongeskibet Dannebrog, som Majestæten officielt gik om bord på fra Holmen.
Ombordstigningen fandt helt nøjagtigt sted fra Bradbænken på Nyholm, hvor kongeskibet Dannebrog var fortøjet.
Nyholm er en del af Marinestation Holmen og er et historisk område med fredede og bevaringsværdige bygninger, der fortæller en stor del af historien om den danske flåde.
I dag anvendes Nyholm af militære myndigheder og Forsvarets traditionsbærende foreninger.
Dronning Margrethe let på fødderne
Da dronningen var kommet om bord sejlede Dannebrog af sted fra Holmen, og inden kongeskibet var ude af Københavns havn, vinkede Majestæten til folk på kajen ved Holmen.
Dronningen var smilende på dækket af Dannebrog, og hun var let på fødderne, da det var tid til at komme indenfor i varmen.
Dronningens gik hurtigt indenfor, og da Majestæten skulle ned ad trapper på Dannebrog var det såmænd også i et så imponerende tempo, at man må konkludere, at genoptræningen af dronningens ryg går aldeles glimrende.
Majestæten, der i denne tid bruger stok, ser i hvert fald ud til at være i særdeles god form.