30. dec. 2024
Af Christinna Braun

Lige efter nytår: Dronning Margrethe byder særligt inviterede velkommen i sit hjem

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe afholder nytårskur den 10. januar.

Den 14. januar er det et år siden, dronning Margrethe abdicerede og overlod tronen til sin ældste søn, kong Frederik.

Næsten på årsdagen – den 10. januar – inviterer dronning Margrethe en række særligt udvalgte hjem i Christian 9.s Palæ.

Det sker, når hun inviterer sine protektioner hjem til nytårskur.

I forbindelse med tronskiftet blev der foretaget en række ændringer i de kongelige protektioner, og dronning Margrethe beholdt 20 af de 81 protektioner, hun varetog frem til tronskiftet.

”De fortsatte protektioner er primært organisationer og institutioner inden for kunstens, historiens og arkæologiens verden”, skrev kongehuset i forbindelse med ændringen i dronning Margrethes protektioner.

Dronning Margrethes aktuelle protektioner er som følger:

  • ARoS
  • Den Gamle By
  • Det Classenske Fideicommis
  • Det Danske Institut i Rom
  • Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
  • Ebbe Muncks Mindefond
  • GeoCenter Møns Klint
  • Gigtforeningen
  • Glas – Museet for glaskunst
  • International Association for Classical Archaeology
  • Jellingprojektet
  • Moesgaard Museum
  • Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg
  • Rungstedlundfonden
  • Sagnlandet Lejre
  • Scleroseforeningen
  • Selskabet for Kirkelig Kunst
  • Sofieskolen
  • Vallø Stift
  • Vemmetofte Kloster

Læs mere om: