5. nov. 2024
Af Marianne Singer

Lige nu: Se dronning Margrethe ankomme på sin første opgave efter sygemelding

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Se dronning Margrethe ankomme på sin første opgave efter sygemelding
Video: Marianne Singer Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe er tirsdag eftermiddag ankommet til sin første kongelige opgave efter sit fald og efterfølgende sygemelding.

Sidst i september var dronning Margrethe kortvarigt indlagt på Rigshospitalet efter et fald ned ad en trappe på Fredensborg Slot.

Efterfølgende vendte hun hjem til Fredensborg igen og blev sygemeldt.

Tirsdag eftermiddag er hun netop ankommet til sin første kongelige opgave i offentligheden efter faldet.

Se dronning Margrethe ankomme til prisuddeling på Christiansborg Slot øverst i artiklen

Dronning Margrethe overrækker Ebbe Muncks hæderspris i fornemme omgivelser i Fløjlsgemakket på Christiansborg slot.

Ebbe Muncks Hæderspris tildeles i år Margrethe Vestager, som "gennem de seneste ti år har været en fremragende repræsentant for Danmark som kommissær og førende viceformand for EU-kommissionen.", lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks særlige interesse, herunder ekspeditionsområdet og udforskning af Grønland, danske virke i udlandet, oplysning om Danmarks frihedskamp og journalistik og andre områder i tilknytning til disse.

Læs mere om: