
Ligger lige til højrebenet: Det skal prinsesse Isabella nok på et tidspunkt efter gymnasiet

Prinsesse Isabelle fylder 18 år mandag den 21. april, og det skal fejres med manér.
I det hele taget er der meget spændende at glæde sig til i den kommende tid og de kommende år for prinsesse Isabella, der ifølge planen næste år i juni bliver student fra Øregård Gymnasium.
Efter gymnasiet skal prinsesse Isabella træffe en vigtig beslutning.
For hvad skal der så ske?
Hvis hun gør som sin storebror kronprins Christian, tager hun på et længerevarende ophold i udlandet efter sommerferien 2026, og så skal hun måske ligesom Christian ind som værnepligtig soldat.

Prinsesse Isabella på besøg
Det er lidt af en trend i de europæiske kongehuse, at de unge kvinder bliver soldater.
Og prinsesse Isabella har sikkert hørt godt om værnepligten fra sin storebror kronprins Christian, der er i gang med fire måneders basisuddannelse på gardehusarregimentets kaserne i Slagelse.
For nylig var der besøgsdag på kasernen, og prinsesse Isabella var sammen med sine yngre søskende og kongeparret på besøg hos Christian.
Prinsesse Isabella havde soldaterhjelm og rygsæk på, mens Christian fortalte hende om soldaterlivet på kasernen.
Det kan man se på et billede, der blev bragt på kongehusets Instagramprofil i forbindelse med besøgsdagen.
Isabella så ud til at hygge sig på kasernen, og det er jo umiddelbart et godt tegn.

Særlig timing for Isabella og andre unge
I øvrigt så er der også noget med timingen i forhold til unge danske kvinder som Isabella og det med at prøve sig af som soldat, for den kvindelige værnepligt fremrykkes til den 1. juli i år.
Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen for nylig oplyst på et pressemøde.
Konkret betyder det, at kvinder, der fylder 18 år efter den 1. juli i år, vil blive indkaldt til Forsvarets Dag, som skal afholdes i 2026.
Her vil de blive vurderet til værnepligtstjeneste på lige fod med mænd.
Til Forsvarets Dag skal kvinderne trække et lodtrækningsnummer, hvilket mændene også gør, og de vil så kunne beordres til at aftjene værnepligt, hvis der ikke er nok, der gør det frivilligt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Da Isabella fylder 18 år før 1. juli, vil hun ikke automatisk blive indkaldt til Forsvarets Dag, men det virker oplagt, at hun vil overveje at melde sig som værnepligtig frivilligt.
Det bliver spændende at se, hvad prinsesse Isabella vælger at gøre, når den tid kommer…men først skal hun altså fejres af hele Danmark i anledning af sin 18-års dag den 21. april.
