
Må undvære kæmpe fest med store stjerner: Kronprins Christian i fuld gang med vigtig opgave

Der er lagt op til et brag af en fredagsfest med kongeparret som værter og med en masse stjerner på gæstelisten.
Kong Frederik og dronning Mary er i aften fra klokken 19.30 værter for aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot – også dronning Margrethe deltager i festen.
På kongehusets hjemmeside kan man under kalenderen med officielle programpunkter med deltagelse af medlemmer af kongefamilien se, at det er kongeparret og dronning Margrethe, der repræsenterer kongefamilien til den fornemme fredagsfest på Christiansborg Slot.
Og selvom kronprins Christian nok er blevet spurgt, om han ville med, så kommer kronprinsen altså ikke til aftenselskab for kunst og kultur, hvor han ellers kunne have nydt at være i selskab med for eksempel et par prominente danske musiknavne, som han sikkert er fan af.

Kronprins Christian har travlt
Kronprins Christian er netop i dag færdig med uge fire af sin fire måneders basisuddannelse som soldat på gardehusarregimentets kaserne i Slagelse.
Kronprinsen er naturligvis 100% fokuseret på sin uddannelse som soldat, og netop denne opgave fylder nok så meget for Christian, at han skærer alt andet i denne tid fra.
Vi sender i aften fra klokken 18.25 live fra Drabantsalen, når de mange kendte gæster og dronning Margrethe samt kongeparret ankommer til bal på Christiansborg Slot.
