Nyder morgenen et vidunderligt sted: Kong Frederik og dronning Mary tager hul på deres 20-års bryllupsdag på romantisk måde
Kong Frederik og dronning Mary tager i dag hul på statsbesøget til Norge, og det bliver med en fornem modtagelse på Honnørbryggen i Oslo, hvor den norske kongefamilie venter.
Vi sender live fra klokken 10.40 fra Honnørbryggen.
I dag bliver det helt sikkert også markeret, at kong Frederik og dronning Mary har 20-års bryllupsdag, og den særlige dag er blevet indledt ombord på kongeskibet Dannebrog.
Kongeparret er sejlet med Dannebrog fra Hornbæk til Oslo, og morgenens indsejling via den underskønne Oslo Fjord må have været en vidunderlig oplevelse for alle ombord på kongeskibet.
Dermed har vores kongepar fået en flot indledning på en dag, der byder på fest for fuld musik i den norske hovedstad.
Det hele rundes af i aften med gallataffel på slottet i Oslo.
Kongehuset har fra morgenstunden markeret kongeparrets 20-år bryllupsdag med et særligt opslag på Instagram.