Nyt fra kongehuset: Mary skal til festival
Kronprinsesse Mary har travlt i denne tid, og hendes arbejdskalender ser spændende ud i de næste par uger.
Kronprinsesse Mary åbner festival
På kongehusets hjemmeside er det netop blevet meldt ud, at kronprinsesse Mary om præcis to uger fredag den 19. marts skal til festival i Aarhus.
Mary forestår på Aarhus Rådhus åbningen af Fair Festival, som er en messe og festival med fokus på bæredygtighed, klimaudfordringer og FN’s 17 verdensmål.
Bolig og skønhed
Kronprinsessen indleder Fair Festival, som byder på tre forrygende, indholdsrige og oplysende dage med fuld fokus på bæredygtighed indenfor bolig, skønhed, mode, byggeri, fødevarer og meget andet.
Mary og de andre profiler
På festivalen er der udover kronprinsesse Mary også andre store profiler.
Der er ifølge planen spændende foredrag og debatter med blandt andre Christine Feldthaus, Jesper Theilgaard, Thomas Skov og Signe Wenneberg.