Kronprinsesse Mary byder på fantastisk nyhed
En ny kampagne fra kronprinsesse Mary og Mary Fonden sætter fokus på de voksnes vigtige rolle for trygge, inkluderende fællesskaber blandt børn og i forebyggelsen af mobning.
Kronprinsesse Mary takker
Mary præsenterer i dag, torsdag den 4. marts, i et nyhedsbrev den vigtige kampagne og samtidig takker kronprinsessen på vegne af Mary Fonden alle, der arbejder professionelt og målrettet med børns fællesskaber.
Voksne spiller afgørende rolle
- Børn har brug for trygge fællesskaber for at trives, udvikle sig og lære. Men et trygt fællesskab opstår ikke altid af sig selv, og i skoler, dagtilbud og fritiden spiller de voksne omkring børnene en afgørende rolle, lyder det fra kronprinsessen i nyhedsbrevet, og hun fortsætter med at understrege, at vi med coronakrisen er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er, at børns fællesskaber skal understøttes.
Vigtig opgave
- Pædagoger, lærere og andre voksne, der arbejder med børn, løfter en meget vigtig opgave med at skabe gode betingelser for, at fællesskaberne børnene imellem kan blomstre, og at alle børn kan trives i dem. Det vil vi gerne sige en stor tak for, kommer det desuden fra kronprinsesse Mary.
Kampagne med film
Mary fondens nye kampagne består blandet andet af en film, der fra et barns perspektiv viser hvor vigtigt fællesskabet er, når man går i skole, og hvor hårdt, det rammer, når man som barn føler sig ekskluderet.
Kampagnen kan følges på Mary Fondens sociale medier.