
Prinsesse Isabella overgår vores vildeste fantasier: Det havde vi aldrig turde drømme om

Kongehuset udsendte torsdag middag lidt af en nyhed.
Kong Frederik og dronning Marys ældste datter, prinsesse Isabella, fylder 18 år den 21. april, og det bliver fejret over to dage med fest både i Aarhus og i København.
Denne nyhed kom noget bag på BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer.
- Jeg havde regnet med, at prinsesse Isabellas fest ville være privat, da hun ikke er tronfølger. Det er virkelig en dejlig overraskelse, at hun vil fejre sin fødselsdag med danskerne, lyder det fra Marianne Singer.
Hofreporteren er især overrasket, fordi andre nordiske tronfølgere slet ikke er blevet fejret så stort og pompøst.
- Kigger vi mod Norge, blev prinsesse Ingrid Alexandra (som en dag bliver Norges dronning, red.) fejret med en stort gallafest, men da hendes lillebror, prins Sverre Magnus, fyldte 18, blev han fejret ved en frokost og derefter var det privat.
- Der har prinsesse Isabella jo overgået vores vildeste fantastiser. Vi havde slet turde drømme om, at hun ville lade sig fejre på den måde. Og slet ikke med en festforestilling!
- En festforestilling er jo noget, vi forbinder med meget store mærkedage i kongehuset, fx dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Det er den helt store kaliber, der bliver rullet ud. Det virker til at blive festligt, pompøst og glamourøst.
- Og så bliver Det Kongelige Teaters Gamle Scene fyldt med unge mennesker. Jeg elsker, at hun fylder det med folk fra sin egen generation, det er godt tænkt.
Læs om fejringen af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag her.

