Rørende hyldest: Mary og Frederik rejste sig for Christian Eriksen
Alle i Parken sørgede for at hylde Danmarks Christian Eriksen før og under det danske landsholds vigtige EM-kamp mod Belgien i Parken.
Det var særligt rørende at se alle i Parken hylde Eriksen med stående klapsalver et minut, da kampuret havde rundet de ti minutter.
Hyldest til Christian Eriksen
Christian Eriksens rygnummer på fodboldlandsholdet er 10, og derfor var det ti minutter inde i kampen, at alle rejste sig og viste Christian Eriksen, der lørdag under kampen mod Finland faldt om med hjertestop, den ultimative opbakning.
Mary og Frederik klappede
Også på de kongelige pladser rejste alle sig for Eriksen.
Både kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt prins Christian, prins Felix og prins Nikolai hyldede Christian Eriksen.
Belgiens kong Philippe gjorde det samme.
Det var en helt utroligt bevægende oplevelse, og hvis Christian Eriksen så med fra sin stue på Rigshospitalet, må han have været meget rørt.