21. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Ros til Christian efter overraskelse: Den dreng er noget særligt!

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Martin Høien
Prins Christian viste gode takter, da han holdt den fysiske form ved lige under et overraskende besøg hos en helt særlig gruppe sportsudøvere.

Sammen med sin far kronprins Frederik var prins Christian onsdag på overraskende besøg i træningslejren hos esportsholdet Astralis, som er et af verdens bedste i computerspillet Counter Strike: Global Offensive.

Prins Christian fik sved på panden

Selvom man sidder ved en computer, når man dyrker esport, så skal man have en vis fysisk grundform, og det kræver træning, som giver sved på panden.

Prins Christian trænede med under sit besøg hos Astralis-drengene, og han giorde det rigtigt godt, hvilket kan ses på en video og på billeder, som er lagt op på kongehusets sociale medier.

Stor begejstring

Danskerne er begejstrede over det overraskende royale besøg og over prins Christian, der har vokset sig stor og stærk og har fået langt hår.

I kommentarerne på Facebook og Instagram giver mange udtryk for, at Christian er sej.

Christian er en sej dreng

- Den dreng er noget særligt, lyder det i en kommentar, der også nævner, at Christian er sej og en dreng, vi alle være stolte af.

- Verdens sejeste kommende kronprins, siger en anden i en kommentar på facebook, hvor prins Christian kaldes både cool, køn, kvik og folkelig samt en stor dreng, der slægter sin far på.

Flere royale fans bemærker desuden, at prins Christian har vokset sig høj og flot.

Som han dog vokser

- Som han dog vokser den kære tronarving, skriver en person i sin kommentar, og en anden skriver ”render prins Christian lige i vejret?”, hvilket dog ikke er det eneste, der bemærkes ved Christians nydelige udseende.

- Super flot hår, lyder det således kort og præcist fra en kvindelig fan.

I det hele taget er alle på de sociale medier fulde af lovord og roser prins Christian og kronprins Frederik for at sætte fokus på den fysiske træning og på at få unge lidt væk fra computerskærmen.

Kæmpe oplevelse

Det blev en kæmpe oplevelse for Christian og hans far at besøge esportsholdet Astralis, som lige nu er verdens bedste.

Den mentale og fysiske sundhed er afgørende for esportsatleter, når de i konkurrencer på et splitsekund skal tænke klart og analysere, kommunikere og reagere under pres.

Christian i aktion

Derfor foregår meget af holdets forberedelse væk fra computerskærmene og i stedet sammen med fysiske trænere, sportspsykologer og diætister.

Under dagens besøg deltog prins Christian i en række øvelser sammen med Astralis-spillerne Peter "dupreeh" Rasmussen og Jakob "JUGi" Hansen.

Her blev der gennemgået eksempler på øvelser, man som esportsatlet kan bruge for at præstere bedre, når man sidder i kampe, der kan vare fra én til syv timer.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: