Så du det? Flere bemærker detalje fra VM-finalefoto af Frederik
Det blev søndag aften en rigtig spændende VM-finale i herrehåndbold, og det hele endte med guld.
Kronprinsfamilien fulgte finalen på et fladskærms tv, som har fanget manges opmærksomhed.
Som optakt til håndboldfinalen søndag aften tog prins Christian et fint billede af kronprins Frederik, mens han via telefon er i kontakt med Sveriges kronprinsesse Victoria og hendes familie.
Kronprins Frederik i fin form
Kronprinsen står ved siden af et fint tv, der dog ikke er et af de allerstørste, mens kronprinsesse Victoria til sammenligning står foran en meget stor fladskærm.
Det har mange danskere bemærket på de sociale medier.
- Kan SÅ godt li' at se, at kronprinsparret har et ganske almindeligt TV..., IKKE noget oversize, lyder det i en kommentar, mens et par andre royale fans skriver ”dejlige billede”, ”Frederik må ønske sig et større TV” og ”et kongeligt 32 tommer TV”.
Var en tur i Trend
Mary og Frederik og deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent bor i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, hvorfra de har fulgt det meste af håndbold-VM i Egypten.
Finalen så de dog ikke hjemme på Amalienborg, men fra et helt andet hyggeligt sted i Danmark.
På de sociale medier er der blevet gættet flittigt på, hvor kronprinsfamilien var henne, og hvor de altså nød VM-finalen og fejrede guldet.
Alle gætter på det samme sted, og de gætter rigtigt.
- Er det billede fra jagthytten i Trend, lyder det spørgende fra en fan af kongehuset og håndboldlandsholdet, og mange, mange andre gætter også på jagthytten
- Er kronprinsefamilien mon i Trend, skriver en fan i en kommentar på kongehusets sociale medier og en anden skriver ”Er Frederik mon i jagthytten i Trend? Det kunne det godt ligne”.