26. nov. 2024
Af Marianne Singer

Så godt kender hun prinsesse Benedikte: Komtesse Ingrid ramte plet med sin julegave

Komtesse Ingrid sammen med sin bror, grev Richard, og deres mormor, prinsesse Benedikte, tidligere i år.
Komtesse Ingrid sammen med sin bror, grev Richard, og deres mormor, prinsesse Benedikte, tidligere i år.
Foto: Kaspar Wenstrup
Prinsesse Benediktes barnebarn, komtesse Ingrid, 21, bagte favoritkage i julegave til sin mormor.

Prinsesse Benedikte skal også i år fejre juleaften hos sin datter prinsesse Alexandra og sin svigersøn, grev Michael.

Også barnebarnet grev Richard har meldt sin ankomst, mens det stadig er usikkert, om komtesse Ingrid kommer hjem fra sit studieophold i Singapore.

Det fortalte prinsesse Alexandra i et stort juleinterview med BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-26/20241112_HJP7206-%281%29.jpg
Grev Michael og prinsesse Alexandra under juleinterviewet med BILLED-BLADET.
Foto: Hanne Juul

Sød julegave

I forbindelse med prinsesse Benediktes deltagelse i år, spurgte BILLED-BLADET, om der så også skulle serveres den britiske Christmas pudding, der er en julekage med tørret frugt, som prinsessen ligesom sin søster, dronning Margrethe, har tradition for at nyde juleaften.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-26/18003764433333-2400x1788ma.jpg
Et billede af en typisk Christmas pudding.
Foto: Lake Fong/AP/Ritzau Scanpix

Hertil svarede prinsesse Alexandra smilende:

- De senere år har min datter, Ingrid, lavet dem, og det var virkelig lækkert. Hun havde fundet en opskrift, og så gik kun bare i gang og lavede en skøn Christmas Pudding. Det var hendes gave til min mor. Så i år må vi se …

Greveparret regner med, at de i alt bliver omkring 10 om bordet juleaften i år, deriblandt også grevens børn og første barnebarn.

Læs mere om: