Sådan fik prinsesse Josephine rollen i Tidsrejsen 2
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Hverken Kongehuset eller DR havde på forhånd meldt ud, at der på rollelisten til årets tv-julekalender ville være en fra den kongelige familie.
Men det er i dag blevet afsløret.
For i afsnit fire stifter seerne for første gang bekendtskab med karakteren Kate, der bliver spillet af prinsesse Josephine.
Det er første gang, at danskerne får mulighed for at opleve den 13-årige prinsesse i en tv-produktion.
I den forbindelse har BILLED-BLADET spurgt Kongehuset, hvordan det gik til, at hun fik rollen i julekalenderen.
Til det oplyser Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, at prinsesse Josephine har været til casting på Tidsrejsen 2 på lige fod med alle andre og derefter fået rollen.
Selvom nyheden om prinsessen er en stor overraskelse, så er det ikke nogen hemmelighed, at hun er glad for at spille skuespil.
Sidste år fik hun debut på teaterscenen, da hun medvirkede i Eventyrteatrets forestilling "Peter Pan".