23. mar. 2023
Af Christinna Braun

Se billederne fra audiens: Her er modtagerne, der takkede for ridderkors og medaljer

Kronprins Frederik holdt audiens den 20. marts. 
Kronprins Frederik holdt audiens den 20. marts.
Foto: Hanne Juul og Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik tog imod de mange medalje- og ridderkorsmodtagere.

Under normale omstændigheder er det dronning Margrethe, der afholder audiens på Christiansborg Slot i København.

Mens dronning Margrethe genoptræner sin ryg efter den omfattende operation, hun gennemgik i slutningen af februar, er det kronprins Frederik, der står for audiensen.

Mandag den 20. marts var 16 personer i audiens ved kronprins Frederik på Christiansborg Slot, og her blev der takket for både ridderkors og medaljer.

Se alle modtagerne, der takkede for medaljer og ridderkors, i galleriet herunder.

Audiens den 20. marts 2023: Modtagere takker for ridderkors og medaljer

Kongehuset skriver selv således om audiens:

Dronningen afholder audiens på Christiansborg Slot på en række mandage i løbet af året. Ved audienserne er der mulighed for at møde op og få lejlighed til personligt at takke Dronningen for eksempelvis tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for Dronningens deltagelse ved en åbning eller et besøg. Ved ankomsten til Christiansborg Slot noterer en adjudant den fremmødtes navn og anledningen til, at vedkommende er mødt frem. Den audienssøgende modtages herefter af Kabinetssekretæren, inden den pågældende føres til audiensgemakket, hvor samtalen med Dronningen finder sted. Under samtalen er der ikke andre end den audienssøgende og Dronningen til stede.

Der er tradition for, at Dronningen ved de offentlige audienser bærer en broche med Elefantordenens insignier. Brochen var en gave fra Frederik 9. til den daværende tronfølger på hendes 18-års fødselsdag i 1958.

Hvis Dronningen har forfald – for eksempel på grund af sygdom eller en udlandsrejse – vil H.K.H. Kronprinsen typisk gennemføre audiensen.

Læs mere om: