Se de nye billeder af kronprinsparret: Mary og Frederik besøgte i al hemmelighed et helt særligt sted
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er i dag ankommet til Vietnam, hvor parret tirsdag og onsdag har et stramt fælles arbejdsprogram som spydspidser for et dansk erhvervsfremstød.
I et opslag på kongehusets Instagramprofil kan man se et nyt billede af Mary og Frederik et helt særligt sted i storbyen Hanoi.
Kronprinsparret har således her til aften i helt privat regi og i al hemmelighed besøgt prins Henriks barndomshjem
Frederik og Mary besøgte prins Henriks barndomshjem
Til opslaget kan man læse følgende tekst fra Frederik og Mary:
“Vi indleder i morgen et officielt besøg og grønt erhvervsfremstød i Vietnam.
Men hvilket sted er dog bedre at begynde her i Vietnam end ved vores far og svigerfars barndomshjem i Hanoi,.
Den vietnamesiske kultur og særligt denne by betød så utrolig meget for ham livet igennem, og det var en stor oplevelse for både ham, Dronningen og os, da han under statsbesøget i 2009 kunne vise det flotte gule hus frem. Nu står vi her igen og han vil være med i vores tanker de næste dage.
Det er en fornøjelse at være tilbage, Vietnam: Chúng tôi vui mừng khi trở lại Việt Nam!”
BILLED-BLADET er med i Vietnam
BILLED-BLADETs udsendte er i Vietnam for at følge kronprinsparret i aktion i Hanoi, og i morgen kan du glæde dig til at se nye billeder fra flere fine begivenheder, heriblandt en fornem festmiddag i anledning af 50-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam.