
Skelsættende år for prinsesse Benedikte: Men nu forbigås det fuldstændigt

2024 var på flere måder et begivenhedsrigt år for prinsesse Benedikte. Det aktive medlem af det danske kongehus fyldte 80 i april, og som kongehuset selv skriver i deres årsberetning, så var året præget af festlig fejring af prinsessens 80-års fødselsdag og af en lang række besøg og arrangementer – især inden for parasportens og spejderbevægelsens verden.
Men én skelsættende ting nævnes slet ikke i punktet om dronning Margrethes lillesøster.

I efteråret udsendte Dansk Ride Forbund nemlig en overraskende pressemeddelelse:
"Efter mere end 30 års trofast virke som protektor for Dansk Ride Forbund har H.K.H. Prinsesse Benedikte valgt at træde tilbage fra sin rolle. Prinsesse Benedikte har siden 1992 med stor dedikation støttet dansk ridesport og særligt haft fokus på hestevelfærd, som hun ofte har fremhævet som en hjertesag.
Dansk Ride Forbund anerkender og takker Prinsesse Benedikte for hendes mangeårige engagement, støtte og bidrag til forbundet og sporten. Prinsessens dybfølte opbakning til de danske ryttere og de frivillige i landets rideklubber har haft stor betydning for udviklingen af dansk ridesport.
Forbundet ønsker Prinsesse Benedikte alt det bedste fremover og vil fortsat arbejde for at fremme hestevelfærd og sportslige resultater, som altid har stået prinsessen nært."
Det er ingen hemmelighed, at hestesport betyder noget ganske særlig for prinsesse Benedikte. Da hendes runde fødselsdag blev markeret med en fest på Sølyst, troppede flere ryttere og heste op.
Ligeledes er prinsessen fortsat protektor for avlsforbundet Dansk Varmblod og Hestens Værn, ligesom hun er æresmedlem af Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme, Sportsrideklubben og Dansk Amatør Rytter Klub.
Ridesporten nævnes dog ikke i årsberetningen. Kun at prinsesse Benedikte overværede paradressur under besøget ved De Paralympiske Lege, er der blevet plads til.
Dansk dressursport har det forgangne år befundet sig i noget af et stormvejr, og her har Benediktes datter Nathalie ofte blandet sig i debatten - også kongehuset blev på et tidspunkt indblandet:

