Skøn nyhed: Den kongelige familie har gjort det før
Den danske kongelige familie skal i år nyde juleaften på henholdsvis Schackenborg Slot i Møgeltønder i Sønderjylland samt på Amalienborg i København.
Margrethe til Sønderjylland
Dronning Margrethe skal nyde julen sammen med prins Joachim og prinsesse Marie, samt børnene Henrik, Athena, Felix og Nikolai på slottet i Møgeltønder, mens kronprinsfamilien bliver i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Dette blev via en pressemeddelelse meldt ud fra kongehusets kommunikationsafdeling onsdag den 25. november.
Jubel i Møgeltønder
I det sønderjyske jubler man over, at der bliver jul på slottet i Møgeltønder, og i København er der helt sikkert også begejstring over, at der skal jules den 24. december på Amalienborg.
Det er ikke første gang
Det er ikke første gang, at den kongelige familie har benyttet præcis denne julemodel i forbindelse med familiehygge den 24. december.
Også tilbage i julen 2010 samt 2012 var det på denne måde med samme fordeling af familiemedlemmerne.
Både juleaften 2010 og 2012 var dronning Margrethe sammen med prins Henrik til julefest på Schackenborg Slot hos prins Joachim og prinsesse Marie og deres børn, mens kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med deres børn julehyggede hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Ellers har det primært været Marseliborg Slot i Aarhus der gennem årene har dannet rammen om den royale familiejul.