Stolt farmor: Rørende ord fra dronningen til prins Christian
Der er mange, der kalder børnebørn for livets dessert.
De fleste bedsteforældre får nemlig muligheden for at opleve det livsbekræftende ved at følge de unge mennesker vokse op.
Ligesom så mange andre bedsteforældre, så har dronningen også et nært forhold til sine børnebørn, som hun også har set vokse op til unge, voksne mennesker.
Dronningen havde sågar dedikeret et afsnit til sit barnebarn, prins Christian, i sin nytårstale, hvor hun kunne berette om hans 18-års fødselsdag. En stor dag, hvor han blev fejret fra både nær og fjern.
– Året 2023 vil vi huske som det år, hvor vi kunne fejre, at mit barnebarn Prins Christian fyldte 18 år. Det blev en stor og, tror jeg, dejlig dag for ham, fortalte dronning Margrethe i sin 52. nytårstale, hvor hun fortalte om den festlige dag, der fandt sted den 15. oktober.
Den stolte farmor havde også et par rørende ord med til sit barnebarn, der gjorde hende særligt stolt.
– Han stod frem på en måde, der gjorde hele hans familie stolt af ham. Han var omgivet af søde, forventningsfulde og muntre unge fra hele riget og han holdt en tale, der aftvang stor respekt. Den gjorde hans farmor stolt, lød de rørende ord fra dronning Margrethe, hvor hendes kærlige blik tydeligt viste hendes stolthed.
Dronning Margrethe annoncerede i nytårstalen, at hun træder tilbage som dronning d. 14. januar 2024. Det betyder, at kronprins Frederik skal overtage tronen som konge.