9. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Stor fejring af prinsesse Isabella venter: Men du skal skynde dig, hvis du vil med

Prinsesse Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Kongehuset ©
Udvalgte danskere kan komme med til fejringen af prinsesse Isabella i København, men der er ingen tid at spilde, hvis du vil med.

I torsdags offentliggjorde kongehuset programmet for fejringen af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag.

Her kom det frem, at hun både bliver fejret med et fødselsdagsarrangement på Aarhus Rådhus den 11. april og en fødselsdagsforestilling på Det Kongelige Teater i København den 15. april.

I København vil hun udover sin familie få selskab af en række udvalgte danskere.

Over 1000 unge i alderen 17-24 år inviteres således med til fødselsdagsforestillingen, men du skal være hurtig, hvis du vil have en chance for at være med.

Tilmeldingen til lodtrækningen om billetter er således kun åben til og med i morgen den 10. marts.

Hvis du er så heldig at blive udtrukket, kan du tage en ven med, der er i samme aldersgruppe.

Det er unge i hele kongeriget - det vil sige i både Danmark, på Færøerne og i Grønland, der er med i lodtrækningen om billetter.

Mere om: