
Stor ros til prinsesse Benedikte ved prisoverrækkelse: Prinsessen er helt ekstraordinær

Der var stuvende fuldt i festlokalet på Holmegårdsvej 22 i Charlottenlund, hvor Elsass Fonden har til huse.
Til stede var også prinsessen Benedikte, der er protektor for Elsass Fonden og CP Danmark. Prinsessen skulle overrække Helena Elass prisen på 150.00 kroner. Den største pris indenfor handicapområdet.
Prisen gik til den 30-årige sociolog og ph.d.-studerende, Olivia Dahl, der har cerebral parese (CP) - en hjerneskade, hun har levet med siden den tidlige barndom.

Hun fik prisen på for at skabe debat på den danske mediescene og udfordre gængse forståelser af handicap som for eksempel cerebral parese, der er en forstyrrelse i hjernens udvikling.
Ikke bare en kransekagefigur
Allerede inden selve prisoverrækkelsen var der stor ros til prinsessen fra Kirsten Smedegaard Andersen, der er formand for Elsass Fondens bestyrelse.
- Prinsesse Benedikte er ekstraordinær som protektor, fortalte en begejstret Kirsten Smedegaard Andersen til BILLED-BLADET.

- Hun er ikke bare en kransekagefigur. Prinsessen taget aktivt del i arbejdet hele året og ikke kun ved begivenheder som denne, uddyber bestyrelsesformanden.
- Hun sætter sig virkelig ind i emnet. Når prinsessen skal holde en tale, får hun et manuskript, men det bruger hun ikke.

- Hun bruger sine egne ord, og de kommer fra hjertet, lød det fra Kirsten Smedegaard Andersen.
Her er Kirsten Smedegaard Andersen sammen med Jacob Nossell fra CP Danmark, der også holdt tale.

Hjertet med
Benedikte havde også hjertet – og humoren - med, da hun overrakte den fine statuette af Helene Elsass til den beærede Olivia Dahl.
- Nu kommer det spændende, spændende øjeblik, lød det spøgefuldt fra prinsessen eftersom alle i lokalet formentlig allerede vidste, at det yderst velfortjent - var Olivia Dahl, der var prismodtager.

Om Elsass Fonden:
Elsass Fonden er en privat fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese. Læs mere på www.elsassfonden.dk.
Om CP Danmark:
CP Danmark er en handicappolitisk interesseorganisation, der arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres familier. Læs mere på www.cpdanmark.dk.
Om cerebral parese:
Cerebral parese er en diagnose, der dækker over en forstyrrelse af hjernens udvikling - også betegnet som hjerneskade. Omkring 10.000 danskere lever med CP, der er den mest udbredte diagnose blandt børn med handicap.