Supersej med maske på: Prinsesse Marie imponerer som batwoman
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Marie besøgte ungdomscentret Mith Samlanh i dag, og det var en kæmpe oplevelse.
Der var liv og glade dage på centret, der støtter børn og unge, der har oplevet skyggesiden af livet i en storby som Phnom Penh.
Der var gang i fritidsaktiviteter som tovtrækning og bordtennis.
Prinsesse Marie imponerede ved bordtennisbordet
Coronakrisen har ramt Cambodja hårdt, og man går stadig med mundbind mange steder, og derfor bar prinsessen og mange andre på centret mundbind under det royale besøg.
Med maske på viste prinsessen, at hun er ret godt med et bat.
Det er i hvert fald tydeligt, at prinsesse Marie har flair for at spille bordtennis, og hun spillede en lille kamp mod en lokal dreng.
Marie vandt den lille bordtennisduel med sikkert grundspil og et par gode server, og hendes evner med battet og den lille bold var noget, som imponerede tilskuerne.
De var bare vilde med Danmarks royale batwoman.
Besøgte skoleelever
Inden besøget til Mith Samlanh-centret var prinsesse Marie forbi en lille skole, hvor hun mødte de helt unge og meget, meget søde elever.
Det besøg rørte prinsessen i hjertet.