Traditionel modtagelse for fuld musik: Mary fik en oplevelse ud over det sædvanlige
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Dan Jørgensen fik sig noget af en overraskelse, da de ankom sejlende i båd til Pele Island på Vanuatu.
Mary og Ministeren blev modtaget på traditionel vis, da en råbende kriger løb frem og tilbage på stranden klædt på traditionel vis – blandt andet med palmeblade.
Mary modtaget med magisk konkylie-horn
Modtagelsen er en lokal Stillehavs-traditionel måde at modtage fremmede på.
Et andet sted på stranden stod en særlig klædt mand og blæste i en konkylie, og lyden var nærmest magisk.
Inde under palmerne ved stranden blev kronprinsessen modtaget af børn, unge og kvinder fra landsbyen på Pele Island, hvor den danske delegation anført af Mary og minister Dan Jørgensen talte med mænd og kvinder om de mange konsekvenser af klimaforandringerne for de hårdt prøvede beboere i Stillehavsregionen.
Tak til Danmark
De lokale takkede for den danske støtte i området, og så sagde to unge skoleelever på vegne af alle de unge i landsbyen, at de ikke ønskede støttepenge, men i stedet ønskede sig noget helt andet.
De ønsker sig, at man for eksempel i andre dele af verden omstiller til grøn energi og dropper brug af fossile brændstoffer, der er en af hovedårsagerne til klimaforandringernes hærgen på hele kloden.