Vigtig dag for prinsesse Isabella
Så er dagen endelig kommet – i dag begynder prinsesse Isabella ifølge skemaet på Ingrid Jespersens Skole på Østerbro i København.
Isabella har første skoledag i 9. klasse, og hun skal møde sine nye klassekammerater på en stille og rolig dag med introduktion til lærere og det nye skema.
Prinsesse Isabella og klassekammerater skal i gang
I løbet af ugen skal Isabella og hendes nye klassekammerater i gang med undervisningen på grundskolens sidste klassetrin.
Der er masser af gode og spændende oplevelser i vente for prinsesse Isabella i det kommende år.
Studietur til udlandet
Ekskursioner indgår ifølge Ingrid Jespersen Skoles hjemmeside som en del af undervisningen i 9. klasse i form af teater- og biografture, museumsbesøg, naturekskursioner m.m.
Ifølge skolens hjemmeside tager alle nye klasser i løbet af skoleåret på en tre dages hyttetur med et socialt indhold, og i 9. klasse tager klasserne på en studietur til udlandet.