Dronning Elizabeth forsvarer sig: Det er ikke sandt
Dronning Elizabeth, 94, er hovedpersonen i en kritisk artikel i den engelske avis The Guardian, der skriver, at dronningen i 1970’erne via advokater tilsyneladende har forsøgt at påvirke den daværende regering til at ændre i et kommende lovforslag.
Dronning Elizabeth under angreb
Årsagen skulle angiveligt have været, at man fra kongehuset ønskede at skjule forhold vedrørende den royale og helt private formue og især forhold vedrørende aktiebeholdningen.
The Guardian hævder, at lovgivningen endte med at blive justeret på en måde, så den royale formue blev holdt hemmelig.
Dementerer historien
Disse oplysninger er, såfremt de var sande, ikke godt nyt for dronning Elizabeth.
Buckingham Palace dementerer dog historien.
Fra hoffets kommunikationsafdeling lyder det, at påstanden helt enkelt er usand.
Stor formue
Dronning Elizabeths formue anslås af eksperter at være på omkring små fire milliarder kroner.