Prins Harry og kong Willem-Alexander: Her mødes de snart
Kong Willem-Alexander og prins Harry mødes snart i en festlig anledning.
Begge deltager nemlig i Invictus Games, et internationalt sportsstævne for krigsveteraner, der finder sted i hollandske Haag fra den 16. til den 22. april.
I en pressemeddelselse meddeler Invictus Games, at kong Willem-Alexander deltager i afslutningsceremonien for legene, mens hans moster, prinsesse Margriet, som bestyrelsesformand i Committee of Recommendation of the Invictus Games, deltager i åbningsceremonien.
Harry kommer
Ifølge ET-Online har en talsmand bekræftet, at prins Harry kommer til Haag og overværer Invictus Games, som han i sin tid var med til at stifte.
Dermed er der meget stor sandsynlighed for, at prinsen kommer til at hilse på den hollandske konge i hvert fald under afslutningsceremonien.
Stiftet af prinsen
Invictus Games blev stiftet af prins Harry i 2014 og fandt samme år for første gang sted i London. Dengang kom de danske atleter hjem med 18 medaljer, selv om truppen kun havde haft kort tid til at træne.Pandemien kom i vejen
Sidenhen har Invictus Games fundet sted i Orlando i 2016, i Toronto i 2017 og i Sydney i 2018. Efter at være udskudt to gange de seneste år på grund af pandemien, kan legene, der minder om et mindre OL for krigsveteraner, endelig igen finde sted. I år dyster 500 atleter fra 20 lande i 10 forskellige sportsgrene legene i Haag.