Upassende beskyldninger efter prins Philips død
Fredag morgen den 9. april sov 99-årige prins Philip stille ind på Windsor Castle.
– Det var præcis, som om nogen tog ham i hånden, og han forsvandt, lød det smukt fra hans svigerdatter Sophie, da hun forklarede, hvordan afskeden med prins Philip var.
Familien i sorg efter Philips død
Nu sørger hun og alle andre i den britiske kongelige familie samt mange millioner i hele verden over tabet af prins Philip, der var elsket og respekteret.
Midt i sorgen er der dog også enkelt profiler, der lyner med upassende kommentarer og beskyldninger.
Upassende beskyldninger
En Fox News-reporter har således fået en del negativ opmærksomhed, efter at han har luftet beskyldninger og spekulationer i forbindelse med prins Philips bortgang.
Det melder flere britiske medier som for eksempel The Independant.
Få timer efter prins Philips død talte Brian Kilmeade, politisk kommentator på Fox News, om prinsens død på sin kanal.
Han forbandt på en mærkværdig måde prins Harry og Meghans kontroversielle Oprah Winfrey-interview med det, at Philip blev ramt hårdt på helbredet i sin sidste tid.
Hård kritik
Kilmeade hævder at vide, at prins Philip var dybt forarget over interviewet, der rettede en hård kritik mod den britiske kongelige familie,
Brian Kilmeade antydede desuden, at det kan have påvirket Philips helbred efter hospitalsindlæggelsen i februar og marts, at der stadig var megen debat efter Harry og Meghan-interviewet.
Stor forargelse
På de sociale medier er mange forargede over Kilmeades antydninger og beskyldninger.
Generelt mener mange, at det er helt uretfærdigt at antyde, at der er en forbindelse mellem prins Philips død og al omtalen af det kontroversielle Harry og Meghan-interview hos Oprah Winfrey.
Folk kalder det ”langt ude”, og Kilmeade kaldes også for mindre pæne ting.
Hyldest til prins Philip
Efter Philips død hyldede Harry og Meghan prinsen på deres hjemmeside og gav blandt andet udtryk for, at afdøde vil blive savnet.
Ifølge en talsperson for parret vil prins Harry deltage i prins Philips begravelse den 17. april.
Meghan, som er gravid med sit og Harrys barn nummer to, bliver i USA.