23. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk nyhed ovenpå svær tid: Det må glæde dronning Anne-Marie helt ind i hjertet

Dronning Anne-Marie
Dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
De seneste år har budt på svære stunder for dronning Anne-Marie, der det seneste halve års tid dog har fået meget at glæde sig over.

Grækenlands dronning Anne-Marie kan glæde sig over en rigtig god nyhed i familien.

Hendes søn Nikolaos er blevet forlovet med sin Chrysí Vardinogianni, så endnu et bryllup er på trapperne i den royale familie.

Sidst i september 2024 blev Anne-Maries datter prinsesse Theodora gift med amerikanske Matthew Kumar.

Vielsen fandt sted i Metropolis-katedralen i Athen, hvor Anne-Marie i 1964 blev gift med kong Konstantin.

På den store dag med Theodora og Matthew Kumars kærlighedsfest ankom Anne-Marie sammen med Nikolaos.

Dronning Anne-Marie og Nikolaos
Dronning Anne-Marie og Nikolaos
Foto: Hanne Juul

Dronning Anne-Marie havde det svært

For dronning Anne-Marie, der i dag bor helt centralt i Athen i Grækenland, har tiden efter kong Konstantins død den 10. januar 2023 været svær.

Det var også hårdt for dronningen at opleve Nikolaos blive skilt fra prinsesse Tatiana i april sidste år.

Men nu ser det hele lysere ud for den græske kongefamilie, der kan glæde sig til endnu et bryllup i den nære fremtid, når Nikolaos og hans Chrysí bliver viet.

Læs mere om: