24. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Sådan bliver Nikolaos’ bryllup: Dronning Anne-Marie får vigtig rolle på sin søns store dag

Nikolaos og dronning Anne-Marie
Nikolaos og dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
Der er virkelig noget at glæde sig til for dronning Anne-Marie og resten af den græske kongefamilie, der skal til Nikolaos og Chrysí Vardinogiannis bryllup i Athen.

Dronning Anne-Maries søn Nikolaos af Grækenland skal giftes med Chrysí Vardinogianni, og den gode nyhed har BILLED-BLADET fået bekræftet af den græske kongefamilies kommunikationsafdeling.

Kommunikationschef Ivi Macris fortæller blandt andet Danmarks Royale Ugeblad, at man har valgt en mindre vielsesceremoni i Athen med deltagelse af den nærmeste familie.

Dette adskiller sig en del fra de seneste vielser i den græske kongefamilie.

Prins Philippos og prinsesse Ninas bryllup i 2021 og prinsesse Theodora og Matthew Kumars bryllup i 2024 i den græske hovedstad var begge overdådige begivenheder med et par hundrede fornemme gæster fra nær og fjern.

Dronning Anne-Marie til anderledes bryllup

Naturligvis er Nikolaos’ lykke noget, som betyder alverden for hans mor dronning Anne-Marie, som til det kommende bryllup vil have en fremtrædende rolle sammen med sin ældste søn Pavlos.

Anne-Marie og Pavlos vil således føre den græske kongelige familie an på Nikolas’ og hans bruds store dag.

I slutningen af september sidste år var dronning Anne-Marie i en af de bærende roller til sin datter prinsesse Theodora og Matthew Kumars bryllup i Metropolis-katedralen i Athen, og nu kan hun altså glæde sig til et nyt bryllup i familien.

Vielsen og hele kærlighedsfesten vil sikkert på flere områder være en smule anderledes end prinsesse Theodoras, men den bliver med sikkerhed ikke mindre festlig, fornem og romantisk.

Nikolaos fra en royal familie og hans brud Chrysí fra en ekstremt velhavende skibsrederfamilie er noget af et powerpar, og deres kærlighed vil ganske givet blive fejret for fuld musik i eksklusive rammer.

Læs mere om: