30. mar. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Amalia gør det igen: Deltager officielt i statsbesøg

Prinsesse Amalia. 
Prinsesse Amalia.
Foto: Sem Van Der Wal/AFP/Ritzau Scanpix
I midten af april er Omans sultan på statsbesøg i Holland, og her deltager prinsesse Amalia i statsbanketten.

Den 15. og 16. april er Omans sultan Haitham bin Tarik på statsbesøg i Holland.

Og det bliver ikke kun kong Willem-Alexander og dronning Maxima, der kommer til at trække i det store gallaskrud, når der om aftenen holdes statsbanket.

Ifølge den kongelige kalender vil parrets ældste datter, prinsesse Amalia, også deltage i statsbanketten.

På det tidspunkt vil det faktisk være et år siden, at den 21-årige tronfølger fik sin debut under et statsbesøg.

Den 17. april 2024 deltog hun for første gang i en statsbanket, da Spaniens kongepar var på statsbesøg.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-28/000_34PN3WT-4207x2972ma.jpg
Den hollandske kongefamilie og det spanske kongepar til statsbanket i april 2024.
Foto: Koen Van Weel/AFP/Ritzau Scanpix

I december var hun også med, da der var statsbesøg fra Portugal.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-28/MEGA1241445_011.jpg
Dronning Maxima, præsident Marcelo Rebelo de Sousa, kong Willem-Alexander og prinsesse Amalia til statsbanket i december 2024.
Foto: MEGA

Således bliver det prinsesse Amalias tredje statsbanket i forbindelse med et indgående statsbesøg.

Mere om: