8. okt. 2024
Af Maria Hoang

Eks-kejserinde Michiko opereret efter fald: Så længe skal hun være indlagt

Eks-kejser Akihito og tidligere kejserinde Michiko.
Eks-kejser Akihito og tidligere kejserinde Michiko.
Foto: Imperial Household Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Det kejserlige palads i Japan har nu nyt om eks-kejserinde Michiko, der natten til mandag blev indlagt efter en faldulykke i sit hjem.

Natten til mandag blev Japans forhenværende kejserinde Michiko indlagt på universitetshospitalet i Tokyo.

Den 89-årige eks-kejserinde var faldet i sit hjem på Sento Imperial Palace og blev indlagt med smerter i højre ben.

Lægernes undersøgelser konkluderede, at hun havde brækket den øverste del af højre lårben, og at hun skulle opereres.

Ifølge TBS News Dig blev den tidligere kejserinde opereret klokken fem om morgenen lokal tid, og hun returnerede til sin hospitalsstue klokken 7:20.

Afhængigt af hvordan genoptræningen forløber, er det planen, at den tidligere kejserinde skal være indlagt i to uger.

Eks-kejserinde Michiko fylder 90 år den 20. oktober, så det er usikkert, hvorvidt hun skal fejre sin runde fødselsdag hjemme på paladset eller i hospitalssengen.

Det er første gang, den forhenværende kejserinde er blevet opereret, siden hun tilbage i september 2019 blev opereret for brystkræft.

Læs mere om: