11. jun. 2024
Af Christinna Braun

Kongelig kyssevideo! Dronning Rania med søde ord om sin mand

Dronning Rania og kong Abdullah.
Dronning Rania og kong Abdullah.
Foto: Royal Hashemite Court
Den 10. juni kunne Jordans kongepar fejre 31-års bryllupsdag.

Det seneste halvandet år har været fuld af kærlighed og lykke i Jordans kongefamilie.

Kong Abdullah og dronning Ranias ældste datter, prinsesse Iman, blev gift med sin elskede Jameel den 12. marts sidste år, og to en halv måned senere, den 1. juni, blev kongeparrets ældste søn, kronprins Hussein, gift med sin Rajwa.

Den 10. juni sidste år kunne kongeparret fejre 30-års bryllupsdag, og i april i år udsendte kongehuset en pressemeddelelse, hvori der stod, at kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwa venter deres første barn.

Kronprinsesse Rajwa har termin til sommer, blev det oplyst.

Da kong Abdullah og dronning Rania den 10. juni i år kunne fejre 31-års bryllupsdag, delte dronningen en kyssevideo som en hyldest til sin mand og deres ægteskab.

”Tillykke med bryllupsdagen til den bedste ven, partner, mand og rollemodel, man kunne ønske sig”, skriver dronning Rania til videoen, som hun har delt på Instagram.

På kongens fødselsdag i januar delte dronning Rania et billede af sig selv med kong Abdullah, hvortil hun skrev:

”Hver dag med dig er en velsignelse! Tillykke med fødselsdagen, Deres Majestæt”.

Læs mere om: