26. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Hvad foregår der? Noget manglede på fyrstinde Charlenes store dag

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Fyrstinde Charlene kunne i går fejre sin 47-års fødselsdag, men ret bemærkelsesværdigt manglede der noget på dagen.

Lørdag den 25. januar var en stor dag i Monaco.

Her kunne fyrstinde Charlene nemlig fejre fødselsdag, men ikke alt var, som det plejer.

Det er efterhånden kutyme, at hof og kongehuse verden over deler et billede på de sociale medier, når et medlem af den royale familie har fødselsdag.

Herhjemme så vi det for nyligt med komtesse Athena, hvor kongehuset delte nedenstående billede.

Sidste år skete det også i Monaco, hvor Paladset delte dette billede af fyrstinde Charlene og samtidig lykønskede hende med de 46 år.

Men i år blev fødselsdagen ikke markeret på de sociale medier, hvilket må siges at være ganske bemærkelsesværdigt.

Hvad årsagen til det manglende fødselsdagsbillede er, kan man kun gisne om.

Mere om: