Ærlig Mette-Marit: Jeg er ikke så flirtende mere
Da kronprinsesse Mette-Marit, 47, for et par uger siden var gæst i det norske P3-program «The Kåss Furuseths» var hun meget åben om flere aspekter af sit liv som kongelig.
Mette-Marit fortæller om privatlivet
Mette-Marit fortalte for eksempel om helt private forhold hjemme i privaten på Skaugum hos kronprins Haakon og parrets børn Ingrid Alexandra og Sverre Magnus.
Kronprinsessen fortalte blandt andet om, hvordan hun selv er i denne vanskelige corona-tid med nedlukning og meget tæt samvær med mand og børn.
Den sure dame
Mette-Marit måtte indrømme, at hendes mand og børnene nærmest virkede glade for, at hun skulle af sted hjemmefra for at optage podcasten i radiostudiet.
– De er så glade for at få denne sure dame ud af huset! Jeg har været så sur på det seneste, så jeg tror, det var godt for dem at få en pause, siger Mette-Marit i podcasten ifølge P3.no.
Kronprinsessen siger i podcasten, at hun må erkende, at hun ligesom mange andre i denne periode med nedlukning er ramt lidt på sit normalt gode humør.
Lidt på standby
Livet er lidt på standby, synes hun.
Det kan naturligvis være skønt at slappe af derhjemme og udnytte kvalitetstid med sine helt nære i den bløde sofa foran fjernsynet.
Men nu er til og med den luksus blevet lidt for meget af det gode.
Royal trummerum
Den til tider triste trummerum er ifølge kronprinsessen endda gået ud over den ellers så flirtende tone, hun og kronprins Haakon krydrer deres hverdag med.
– Nu, et år efter corona, ved jeg ikke, om jeg er så flirtende, som jeg var for et år siden, lyder det fra en grinende kronprinsesse Mette-Marit.