28. apr. 2025
Af Pelle Rigtrup

Det norske kongehus bekræfter dejligt nyt om dronning Sonja

Dronning Sonja.
Dronning Sonja.
Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
Dronning Sonja blev 2. påskedag indlagt efter vejrtrækningsproblemer. Nu kommer det norske kongehus med godt nyt om hende.

Påsken udviklede sig særdeles dramatisk for kong Harald og dronning Sonja, da sidstnævnte 2. påskedag blev fragtet med luftambulance til hospitalet i Oslo på grund af vejrtrækningsproblemer.

Heldigvis var hun allerede udskrevet igen dagen efter.

Abonnement på BILLED-BLADET

I samme ombæring meldte det norske kongehus ud, at hun ville være sygemeldt ugen ud. Men nu er der godt nyt.

Her til formiddag har det norske kongehus bekræftet over for NTB, at dronning Sonja er klar til at vende tilbage til arbejdet.

Allerede i morgen får vi hende at se igen, når hun sammen med kong Harald afholder en reception på slottet for modtagere af Kongens fortjenstmedalje.

Mere om: