16. jan. 2025
Af Majken Munk

Dronning Sonja under kniven: Det sagde Haralds livlæge om indgrebet, da det var kongens tur

Dronning Sonja og kong Harald
Dronning Sonja og kong Harald
Foto: Hanne Juul
Dronning Sonja har fået pacemaker. For godt et år siden gennemgik hendes mand kong Harald det samme.

Det norske kongehus har torsdag meddelt, at dronning Sonja har fået indlagt pacemaker.

Kongehuset meddelte også, at indgrebet var vellykket, og at den norske dronning har det godt.

Hun vil forsat være på sygehuset i to dage.

De kender lidt til indgrebet i familie, da kong Harald for knap et år siden var det samme igennem.

Kong Harald fik på en rejse til Malaysia en infektion, som påvirkede hans hjerte. På rejsen fik han en midlertidig pacemaker.

Da han kom hjem til Norge, fik han indlagt en permanent pacemaker.

Efter operationen holdt kongens livlæge dengang et pressemøde, hvor livlægen satte ord på, hvordan indgrebet var foregået.

Det blev fortalt, at indgrebet foregik under lokalbedøvelse, der blev lagt ind via kravebenet.

– Der bruges en kniv, og der laves et lille snit under patientens hud. Fra den lomme stikker man en nål ind i den blodåre, du har fundet, og så stikker man to kabler eller to elektriske kabler ind. Sådan forbinder du disse to ledninger med det, der egentlig er selve pacemakeren, fortalte livlægen ifølge VG og fortsatte:

– Kongen var vågen under hele indgrebet.

Dronning Sonja blev den 11. januar indlagt til observation på Lillehammer Sygehus, efter hun fik hjerteflimmer i forbindelse med en skitur.

I skrivende stund er den 87-årige dronning ikke sygemeldt. I modsætning til sin mand, der var sygemeldt i en længere periode.

Læs mere om: