Kongehuset foretager ændring: Nyt om prinsesse Ingrid Alexandra
Det var på forhånd meldt ud, at prinsesse Ingrid Alexandra i selskab med sin mor kronprinsesse Mette-Marit i dag ville besøge børne- og ungdomsafdelingen på Drammen Sygehus.
Men nu har det norske kongehus foretaget en opsigtsvækkende ændring.
Af kongehusets kalender fremgår det pludselig, at prinsesse Ingrid Alexandra senere på dagen også vil deltage i en frokost med regeringen på Det Kongelige Slott.
Kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit stod alle til at deltage, men nu er tronfølgeren prinsesse Ingrid Alexandra også blevet tilføjet.
Og det er ganske bemærkelsesværdigt.
Caroline Vegle, der er kongehusekspert for Se & Hør i Norge, erindrer ikke, at prinsessen har deltaget i en lignende frokost før.
- Her ser vi nye takter, og det tænker jeg er vældig smart! Så vidt vi ved, har hun aldrig været med i sådan en frokost før.