Kronprins Haakon overtager tjans fra mor: Én overraskende ting ændres ikke
Siden 2005 har den norske dronning Sonja stået i spidsen for det.
Men nu er den æra slut.
For under en audiens tirsdag meddelte dronningen, at det nu er hendes søn, kronprins Haakon, der overtager tjansen.
Han skal fremover uddele ”Dronning Sonjas Skolepris”. Det skriver det norske kongehus.
Det var til selvsamme audiens, at årets vinder blev udråbt. Det var nemlig Storhamar videregående skole, der modtager ”Dronning Sonjas Skolepris 2023”.
Juryen bag prisen, der blandt andet tæller Petter Andreas Lona, leder af Elevorganisasjonen, og juryleder Inga Bostad, begrundede valget af skolen med, at Storhamar har fået for deres ambitiøse mål, deres arbejde med inkludering og ligeværd.
Årets pris sætter altså et punktum for dronning Sonja.
Fremover kommer kronprins Haakon til at stå i spidsen for prisen. Det er også ham, der overrækker prisen til skolen den 30. november.
Kronprinsen har ligesom sin mor også en stor interesse for børn og unges vilkår.
Noget, der højst overraskende ikke ændres, er navnet.
For den kommer fortsat til at have navn efter den norske dronning, selv om det er kronprinsen, der uddeler den.
Det er langt fra første gang, at kronprins Haakon overtager tjanser for sine forældre.
Den seneste tid har hans far kong Harald været plaget af problemer med helbredet, og det har resulteret i flere sygemeldinger.
Under dem har kronprins Haakon vikarieret som regent.