Märtha Louises datter: Sådan føler jeg mig som en dronning
Märtha Leah Isadora Behn, 15, er norske prinsesse Märtha Louise og afdøde Ari Behns datter, og hun har i går givet sit første interview nogensinde til tv-programmet God Morgen Norge.
Märtha Louise med datter i studiet
Med sig til interviewet have Leah Isadora sin mor Märtha Louise og søster Maud Angelica, der fulgte tv-debut'en med stor fornøjelse.
15 år gamle Leah Isadora Behn er blevet et hit på de sociale medier under navnet @leahhhbeauty.
Dér deler hun store og små oplevelser fra hverdagen samt en hel del sminkevideoer med sine 22.000 følgere på Instagram, og 7300 følgere på TikTok.
Den unge pige fortæller, at hun kan bruge mange timer på at eksperimentere med sminke.
På den måde glemmer hun alt omkring sig.
Pause fra virkeligheden
– Du får en pause fra virkeligheden. Du sidder der bare, til du er færdig, siger hun til God morgen Norge og fortsætter.
– Det er vældig fint at have noget, jeg kan fordybe mig i og lave, når jeg har lyst. Jeg synes, at det hjælper mig rigtig meget, lyder det fra Leah Isadora, som har det helt fantastisk og med sine egne velvalgte teenage-ord føler sig som en dronning, når hun arbejder med sminke og makeup.
– Ja, ja, I feel like a queen. Når jeg lykkes med et look, så har jeg det sådan: Yes! Specielt hvis jeg lykkes med noget, jeg ikke troede, jeg kunne. Jeg kaster mig bare ud i det, og hvis jeg lykkes med det, tænker jeg bare sådan: What?
Var en smule bekymret
Til at begynde med var Leah Isadora faktisk en smule bekymret over, hvad hendes skolekammerater ville sige, når de for eksempel så hende med et lidt ekstraordinært look på en normal skoledag
– Der er ret mange, som man tror går meget op i det, men som faktisk er ret ligeglade, når det kommer til stykket. Jeg var i en periode nervøs for at gå med eyeliner på skolen, for jeg var bange for, at de ville tænke, at jeg sminkede mig for meget i skolen. Men så gjorde jeg det, og der var overhovedet ingen, der bemærkede det. Sådan er der så meget, siger søde Leah Isadora, som i sin tv-debut i God morgen Norge var et hit.
Vil arbejde i modelbranchen
I tv-programmet løftede Leah Isadora sløret for, at hun i fremtiden ønsker at arbejde med sminke og makeup i modelbranchen.