Øjeblikket alle har ventet på i spænding: Prinsesse Märtha Louise har Shaman Durek med til familiefest
Hele den kongelige familie anført af hovedpersonen prinsesse Ingrid Alexandra er netop ankommet til stor festmiddag med regeringen i Deichman Hovedbibliotek Bjørvika.
Märtha Louise og Durek smilede
Med til den kongelige familiefest i anledning af prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag eller myndighedsdag er kronprinsparret, kongeparret samt prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede Shaman Durek.
Netop Märtha Louise og Durek tiltrak sig stor opmærksomhed fra den lokale presse, da de ankom sammen med den øvrige royale familie.
Stor aften for prinsessen og hendes forlovede
Det er første gang, at prinsessen og hendes forlovede er med til en officiel begivenhed af denne karakter.
Märtha Louise så bestemt ud til at være i fin form med Shaman Durek ved sin side, og i det hele taget gjorde parret en god figur sammen på vej ind til festmiddagen med den kongelige familie og hele det officielle Norge som deltagere.
Følg med igen i morgen
I morgen er prinsessen og Shaman Durek med til kongelig gallamiddag på slottet i Oslo, og BILLED-BLADET følger fredag aftens slotsfest for prinsesse Ingrid Alexandra tæt.
Du kan naturligvs følge med i det hele lige her på Danmarks Royal Website.