Se billederne fra onsdag: De kongelige flokkes til Wimbledon
Spændingen stiger dag for dag, og der er snart ikke længe til, at vinderne af Wimbledon skal findes. Over hele verden følger tennisfans med, og blandt dem er der også en masse kongelige.
Mandag var det vores egen kronprins Frederik, der var på plads for at følge Holger Rune, og også flere medlemmer af det britiske kongehus har fundet vej til tribunen.
Onsdag er ingen undtagelse, for her er dronning Camilla at finde i royal box.
På tribunerne kan man onsdag også spotte prinsesse Annes datter, Zara Tindall, som følger Wimbledon med sin mand, Mike Tindall.
Zara Tindalls bror, Peter Phillips, og hans kæreste følger også med fra royal box.
Også Monacos fyrst Albert bruger onsdagen på at nyde Wimbledon-tennis.
Tidligere under turneringen har der også været stor massiv opbakning fra den britiske kongefamilie. Blandt andre har Wimbledon haft besøg af prinsesse Kate, prins Michael af Kent og hans datter Lady Gabriella Kingston.
Også Lady Amelia Windsor, som er barnebarn af prins Edward har været til Wimbledon, og det samme gør sig gældende for Lady Sarah Chatto, som er kong Charles' kusine.