Ups! Dronning Letizia og prismodtager dukkede op i helt ens outfits
Dronning Letizia deltog i sidste uge i bestyrelsesmødet i Council of the Royal Board of Trustees on Disability, hvor hun er ærespræsident.
På mødet blev aktivitetsrapporten for 2021 og planerne for 2022 præsenteret.
Desuden skulle dronningen overrækken "Premio Reina Letizia 2021" - dronning Letizia prisen - fra scenen i salen for den lovgivende forsamling i den selvstyrende Extremadura-region, hvor bestyrelsesmødet og prisoverrækkelsen fandt sted.
Prisen gives til personer, der arbejder for at fremme rettigheder for mennesker med handicap, social inklusion, lige muligheder, rehabilitering og forebyggelse af handicap, oplyser det spanske kongehus.
Blandt dette års prismodtagere var juraprofessor Inmaculada Vivas Tesón, der fik prisen for "hendes professionelle karriere i arbejdet for mennesker med handicap, såvel som for hendes akademiske og forskningsmæssige karriere inden for det juridiske område samt arbejdet for at sørge for overholdelse af forskrifterne i den internationale konvention om rettigheder for personer med handicap."
Men det var hverken prisen eller dens begrundelse, der fik mest opmærksomhed.
Inmaculada Vivas Tesón havde nemlig valgt en kjole nøjagtigt magen til dronning Letizias.
Den sort-hvide ærmeløse kjole er af det spanske mærke Mango, som er meget populært i hjemlandet.
Se billeder af øjeblikket, hvor det går op for dronning Letizia og prismodtageren, at de er i ens kjoler - og se nærmere på dronningens lækre look - i galleriet øverst.