28. jan. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Deler særlige billeder: Prinsesse Catherine i rørende genforening

Prinsesse Catherine.
Prinsesse Catherine blev genforenet med to helt særlige personer, da hun og prins William deltog i en Holocaust-mindeceremoni.

Mandag aften deltog prins William og prinsesse Catherine i en Holocaust-mindeceremoni i London i anledning af 80-året for befrielsen af Auschwitz.

Ved ceremonien mødte parret blandt andet to Holocaust-overlevende, Steven Frank og Yvonne Bernstein, som prinsesse Catherine har en særlig tilknytning til.

I 2020 fotograferede prinsessen nemlig Steven Frank og Yvonne Bernstein sammen med deres børnebørn, og derfor var det en rørende genforening mandag aften.

Instagram har det kongelige par delt billeder fra mødet, hvor der blev krammet, grinet og holdt kærligt i hånden.

- Det var sådan en fornøjelse for mig at komme her og se en gammel ven, fortalte prinsesse Catherine om genforeningen ifølge Hello Magazine.

I opslaget fra prins William og prinsesse Catherine kan man desuden se de flotte portrætter, som prinsessen stod bag i 2020.

Se alle de rørende billeder af prinsesse Catherine sammen med Steven Frank og Yvonne Bernstein i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: