18. jan. 2025
Af Malan Joensen

Prinsesse Catherine åbner op om kræftsygdom: Dette var nødvendigt under behandlingen

Prinsesse Kate
Prinsesse Kate
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Da prinsesse Kate fik kemoterapi sidste år, var der især to ting, der spillede en afgørende rolle for hende.

Prinsesse Catherine vendte forleden tilbage til Royal Marsden Hospitals Chelsea-afdeling, hvor hun i store dele af 2024 modtog behandling for kræft.

Det skriver Hello Magazine.

Besøget var i officielt øjemed, dels for at prinsessen kunne takke for den gode behandling, hun har modtaget, og for at sætte fokus på kræftsagen, men også i anledning af, at hun nu er protektor for stedet sammen med prins William.

Under besøget fik Kate en god snak med flere af patienterne, og her delte prinsessen blandt andet sin egen erfaring med kemoterapi og hvordan man passer på sig selv under behandlingen.

"Jeg følte virkelig, at jeg var nødt til at få sollys. Man har brug for masser af vand og masser af sollys," sagde prinsesse Catherine.

Kongehuset har ikke offentliggjort, hvilken kræfttype Kate modtog behandling for.

Se billederne fra besøget i artiklen herunder:

Læs mere om: