13. mar. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Hende ser vi kun sjældent: Dronning Camilla havde datteren med

Dronning Camilla. 
Dronning Camilla.
Foto: MEGA
Storbritanniens dronning Camilla havde inviteret datteren Laura med til Cheltenham Festival onsdag.

Der var kongeligt træf, da det store hestevæddeløb, Cheltenham Festival, løb af stablen onsdag på Cheltenham Racecourse i Gloucestershire, England.

Blandt de mange gæster kunne man spotte kusinerne Zara Tindall og prinsesse Eugenie, der dukkede op sammen med deres respektive ægtemænd Mike Tindall og Jack Brooksbank.

De var dog ikke de eneste royale, der gæstede væddeløbet.

Også dronning Camilla, som er protektor for Cheltenham Festival, var blandt de mange tilskuere, og hun havde taget en helt særlig person med.

Den 77-årige dronning fik selskab af sin datter, Laura Lopes, som hun har sammen med eksmanden Andrew Parker-Bowles.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-13/MEGA1282581_016.jpg
Dronning Camilla og Laura Lopes.
Foto: James Whatling / MEGA

Det er sjældent, at man ser Laura Lopes sammen med resten af den kongelige familie, da hun ofte holder sig ude af offentlighedens søgelys.

Dronning Camillas andet barn, Tom Parker-Bowles, var også blandt gæsterne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-13/20250312-224027-7-3600x2401ma.jpg
Dronning Camillas søn, Tom Parker-Bowles.
Foto: David Betteridge Splash News/Splash/Ritzau Scanpix

Tom Parker-Bowles, der faktisk er gudbarn til kong Charles, har de seneste år været i medierne flere gange, hvor han har kommenteret på den britiske kongelige familie.

I efteråret kommenterede han blandt andet på et sejlivet rygte om dronning Camilla. Læs mere om det i artiklen herunder.

Mere om: