22. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Nyt billede af prins George afslører sød detalje om prinsesse Kate

Prins George og prinsesse Kate. 
Prins George og prinsesse Kate.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Kates søn, prins George, fylder 11 år mandag.

Det er en festlig dag i prins William og prinsesse Kates familie.

Mandag den 22. juli kan deres ældste barn, prins George, nemlig fejre sin 11-års fødselsdag.

I den festlige anledning har prins William og prinsesse Kate delt et helt nyt billede af deres søn, og det afslører en sød detalje.

Det er nemlig igen prinsesse Kate, som står bag billedet.

Det er efterhånden blevet en tradition, at Kate er bag kameraet, og hun har også flere gange udtalt sig om, hvordan det er en af hendes helt store hobbyer.

Prinsessen har flere gange vist, at hun er en dygtig amatørfotograf. Senest stod hun bag det søde foto af prins William og parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, i anledning af Fars Dag i Storbritannien.

Det er desuden ofte Kate, som står bag de fine portrætter i anledning af børnenes fødselsdage.

Læs mere om: