På sin fødselsdag: Danske hertuginde Birgitte af Gloucester til Royal Ascot med den britiske kongefamilie
Der er med garanti altid kongelige blandt de mange gæster, når det fornemme hestevæddeløb Royal Ascot løber af stablen.
I år strækker Royal Ascot sig over dagene 20.-24. juni, og på førstedagen var bl.a. prinsesse Anne afsted med sin datter og svigersøn, Zara og Mike Tindall, ligesom prins Andrews ældste datter, prinsesse Beatrice, var afsted med sin mand, Edoardo Mapelli Mozzi.
På denne dag – den 20. juni – var også en dansker i blandt de kongelige gæster. Nemlig danskfødte Birgitte, der i 1972 giftede sig med Richard, som er hertug af Gloucester. Richard er barnebarn af Georg V og fætter til afdøde dronning Elizabeth.
For hertuginde Birgitte var dagen ikke kun speciel, fordi det traditionsrige Ascot blev skudt i gang. På denne dag fyldte hertuginden 77 år, og hun kunne derfor fejre dagen i hestevæddeløbets tegn.
Se billeder af hertuginde Birgitte og de andre kongelige til Royal Ascot ved at klikke her.
Både hertuginde Birgitte og hendes mand, hertugen af Gloucester, er en aktiv og integreret del af den britiske kongefamilie, og de har begge officielle opgaver.
De var også med i processionen, da kong Charles og dronning Camilla efter deres kroning den 6. maj kørte i guldkaret til Buckingham Palace.
Hertuginde Birgitte og hertugen af Gloucester sad i den tredje og sidste karet med prinsesse Annes mand, Tim Laurence.
Læs mere om det i linket herunder.