15. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Prins William trøster skuffet Harry Kane: Her er hans ord til spillerne

Prins William og Harry Kane.
Prins William og Harry Kane.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Det var et yderst skuffet engelsk landshold, der efter kampen gav hånd til prins William, som gav spillerne nogle ord med på vejen.

England var søndag aften på jagt efter deres første EM-triumf nogensinde, men et sent spansk mål punkterede de engelske gulddrømme.

Det var derfor naturligvis også en flok meget skuffede spillere, som efter kampen skulle have den sølvmedalje, som ingen sportsfolk har lyst til at modtage.

Til stede ved medaljeoverrækkelsen var prins William, som sammen med sin søn prins George havde overværet finalen fra lægterne.

Prins William gav her hånd til de engelske spillere, mens han også forsøgte at trøste anfører Harry Kane, der spillede en svag kamp og blev skiftet ud efter en times tid.

Prins William og Harry Kane.
Prins William og Harry Kane.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Prins William og Harry Kane.
Prins William og Harry Kane.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Prins William og Harry Kane.
Prins William og Harry Kane.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Fra lægterne har prins William overværet flere af Englands EM-kampe, og efter det sviende nederlag gav han spillerne nogle ord med på vejen.

Han sagde, at alle stadigvæk er meget stolte af dem, og at det åbenbart ikke var meningen, at de skulle løfte trofæet.

Det er anden gang i træk, at England taber en EM-finale. Ved EM i 2021 tabte de efter straffespark til Italien.

Læs mere om: