Sjældent set: Dronning Camillas søn udtaler sig om Harry og William i interview
Tom Parker Bowles voksede ikke op i den kongelige familie, men gennem tiden har han alligevel været i offentlighedens søgelys, efter hans mor, dronning Camilla, indledte et forhold til kong Charles.
I et nyt interview med The Telegraph fortæller dronning Camillas søn om den store opmærksomhed, som familien har fået på godt og ondt gennem tiden.
Tom Parker Bowles husker især tilbage på, hvad han selv kalder for ”barbariske oplevelser”, som både han selv og dronning Camilla har været udsat for af pressen.
Men ifølge Tom Parker Bowles var det ingenting i forhold til det, som prins William og prins Harry måtte finde sig i.
- Men det var rystende, hvad de gik igennem. Jeg har haft en milliardtedel af det, de har måttet gå igennem, men for helvede, jeg har sympati for dem, fortæller han til mediet.