13. mar. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

10 år efter prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup: Rørende bryllupsvideo er gået viralt med flere millioner visninger

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia. 
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Det svenske prinsepar, Prins Carl Philip og prinsesse Sofia, hitter stort på sociale medier.

Den 13. juni 2015 blev prins Carl Philip og prinsesse Sofia gift ved en smuk ceremoni på Kongeslottet i Sverige.

Det var en lykkelig dag for den svenske kongefamilie, der var samlet for at fejre deres store kærlighed.

Nu ti år senere er en video fra prinseparrets bryllup gået viralt på det sociale medie Tiktok. I skrivende stund har videoen fået over 13,8 millioner visninger.

I videoen ser man prins Carl Phillip, der står ved alteret og venter på sin brud. Man kan se, at han er tydeligt nervøs og trækker vejret meget dybt. Dernæst kommer Sofia gående op ad kirkegulvet med sine brudepiger og sin far Erik Hellqvist.

Man ser også et glimt af det forelskede par, der kigger hinanden dybt i øjnene og siger ja til hinanden, hvorefter kronprinsesse Victoria må tørre en tåre væk.

Nu er den populære video med prins Carl Philip og prinsesse Sofia altså nået ud til flere millioner af brugere verden over.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-13/20150614-014530-4-4928x3280ma.jpg
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia i et kærligt øjeblik under deres brudevals.
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 13. juni i år kan det svenske prinsepar fejre 10-års bryllupsdag. For lidt over en måned siden, den 7. februar, kom deres fjerde barn til verden.

Herunder ses parrets tre drenge, prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian med deres nyfødte lillesøster, prinsesse Ines.

Mere om: